Brøndby IF: 60 år som Vestegnens Stolthed
December 4, 2024

Brøndby IF’s 60-årige historie hænger uløseligt sammen med Vestegnen. FFB har talt med Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet for at blive klogere på området og klubbens fælles opvækst og kulturelle identitet.
–Brøndby IF er fortællingen om lokalt samarbejde og engagement og om fodbold som identitetsskabende markør, ikke bare i Brøndby Kommune og på Vestegnen, men også nationalt.
Sådan lyder Danmarks Nationalleksikons beskrivelse af forholdet mellem Brøndby IF, og stedet, hvor klubben blev født og voksede op til at blive en magtfaktor og motor for udviklingen i dansk fodbold.
Bag citatet står historikeren, Lisbeth Hollensen, der som museumsinspektør for Forstadsmuseet, har indgående kendskab til den nære relation mellem Brøndby IF og lokalområdet.
En tirsdag formiddag sidst i november, besøgte vi Forstadsmuséets afdeling i Kulturhuset Brønden, for at få sat flere ord på citatet.
Vi bad Lisbeth Hollensen starte fra begyndelsen.
I årtierne før Brøndby IF blev dannet, voksede store boligområder frem rundt om den overbefolkede hovedstad.
Klør fem
–Vestegnen et begreb, der er blevet kendt efter anden verdenskrig. Det er, her, der for alvor bliver bygget ud.
På den helt store klinge, handler det om, at der er enormt stor bolignød i København. Der en virkelig dårlig boligmasse inde i byen, og for at komme ud af bolignøden, laver man den plan, der hedder Femfinger-planen. Det er København herinde, og så er det S- togslinjer her ud langs med fingrene. Vestegnen ligger så typisk på pegefingeren og tommelfingeren. Altså S-togslinjerne, A og B.
Lisbeth Hollensen holder hånden op og spreder alle fem fingre.
Den nærmere geografiske placering af Vestegnen, går vi uden om. Grænserne er ikke nøje fastlagt, og hvor stort tilhørsforholdet er, varierer fra kommune til kommune, lyder den diplomatiske forklaring.
Folk flytter ud
I alle de udbyggede områder i omegnen af København, vokser antallet af indbyggere hurtigt. Ikke mindst i Brøndby Kommune.
–I årene, hvor man begynder at bygge ud, stiger befolkningstallet også eksplosivt.
I 1945 bor der 2- 3000 mennesker i hele kommunen. I 1960 runder vi 20.000.
Det er jo helt sindssygt. Der bliver virkelig bygget meget, og, der bliver virkelig bygget meget alment. Særligt her i Brøndby, hvor vi har den største koncentration af almene boligbyggerier i hele Danmark.
-Det er drømmen om det gode boligliv herude på Vestegnen, som man bygger efter. Med højt til himlen og store grønne områder med store lyse lejligheder. Du kan lynhurtigt snuppe S- toget til København, og du kan leve det gode liv herude.
En klub bliver til
De mange nye borgere havde brug for noget at samles om, og i kommunalbestyrelsen havde de en idé og en vision. Det kom ikke kun til at skabe en positiv udvikling for sammenhængskraften i kommunen; det kom til at skabe et stykke national kultur og sætte retningen for dansk fodbold i mange årtier.
–Det er klart, at Brøndby er en meget meget ung forstadskommune på dette tidspunkt, med mange nye indbyggere. Og der skal ligesom skabes et miljø.
Altså, en ting er, at der bygges boliger, skoler og alt mulig andet. Men der skal jo også være et miljø, som man kan være en del af.
Fra kommunalbestyrelses side, var man meget opsatte på, at det skulle være omkring idrætten. Det skulle være dét, der gav et meningsfuldt fritidsliv. Især for de unge mennesker, så de ikke stod og hang på gadehjørnerne.
-Man så idræt som en løftestang til at binde kommunen sammen og tilbyde et meningsfuldt fritidsliv. Borgmesteren Keld Rasmussen, som var med helt fra start af, sagde jo, at idræt er sammenhængskraft. Altså, hvis du kan begå dig på et håndboldhold, eller et crickethold, eller andet, så kan du altså også godt begå dig i samfundet. For du skal kunne finde ud af at samarbejde.
Så det blev et socialt kit, der var mere end bare idræt, det var også sammenhængskraft for kommunen.
Folkeligt gennembrud
Den 3. december 1964, for præcis 60 år siden, kom fodboldklubben Brøndby IF til verden. Der skulle dog gå lidt tid før klubben satte sig på tronen af dansk fodbold.
–På det tidspunkt Brøndby IF bliver etableret, har vi tre idrætsforeninger i byen. Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand. Det var så Brøndbyvester og Brøndbyøster, der gik sammen.
Det var jo ikke professionelt, som sådan, fra starten af, men det bliver det inden for et par årtier.
Med professionaliseringen og den store sportslige succes, der fulgte efter, begyndte identifikationen med klubben at vokse blandt Vestegnens borgere, vurderer Lisbeth Hollensen.
Vores klub
-Jeg er nok ikke den rigtige til at redegøre for de sportslige bedrifter. Men på et tidspunkt, bliver fodbold jo ligesom, det, man satser på. Og så er der bare nogle virkelig dygtige unge talenter, der kommer ind, som Laudrup-brødrene for eksempel.
-Så går det stærkt derfra. Jeg tror at det bliver en dannelsesmarkør, som ikke blot handler om Brøndby. Det blev fodboldklubben for hele Vestegnen. Man kunne identificere sig med den: ‘Det her er vores fodboldklub.’
Men mens fodboldklubben Brøndby IF oplever stor succes op gennem 80’erne og 90’erne, begynder Vestegnens ry at blive forbundet med beton og sociale problemer i kølvandet på Oliekrisen i 1970’erne, boligsociale problemer, ghettolisten osv.
Dømt på forhånd
–Vestegnen er så meget mere end det! Men fordommene lever videre i bedste velgående, hvilket jeg tror forstærker sammenholdet på herude., For eksempel omkring Brøndby IF.
Der er jo en helt stor enormt identitetfølelse forbundet med klubben. Uanset om man bor i Albertslund, eller, hvor på Vestegnen man bor.
-Arbejderklasse er nok ikke det rigtige ord at bruge. Der er måske ikke så meget arbejderklasse mere, men det blev til det almindelige menneskes klub. ‘Det er vores Brøndby herude på Vestegnen’ – den følelse!
Det er mere end bare en klub, det er også en enorm identitet.
-Jeg tror også der er sådan en ‘os mod dem’-agtig ting. Vi er stærke i os selv, og i skal ikke komme og sige til os, at vi ikke kan finde ud af det.
Hele landets klub
Den stærke identitet appelerer ifølge museumsinspektøren, langt udover Vestegnen, som geografisk område. Det giver også en god forklaring på, hvorfor mange kalder Brøndby for hele Danmarks klub.
–Som det citat, i har fundet også siger, er det jo ikke bare på her på Vestegnen, eller i Brøndby, det er jo også nationalt. Jeg har en bror, der i en lille by uden for Holbæk og han er kæmpe Brøndbyfan. Og, altså, vi kommer fra Bornholm.
Jeg tror meget, det er det, at det kommer nedefra, der gør at mange, kan se sig selv i Brøndby IF.
Meget har ændret sig de sidste 60 år, både for Brøndby IF og for Vestegnen, men Lisbeth Hollensen ser stadig en stærk tilknytning mellem klub og lokalområde den dag i dag.
Forholdet nu
–Mit indtryk er, at der stadig er en meget stærk forbindelse mellem lokalområdet og Brøndby IF. Der er stadig rigtig mange, der identificerer sig med klubben. Men det er selvfølgelig ikke alle, der bor herude, der går op i fodbold.
-De stærkt stigende boligpriser i København er også begyndt at afspejle sig på Vestegnen og mange nye borgere kommer til. De har jo ikke nødvendigvis det samme forhold til fodboldklubben, som borgere herude jo traditionelt har haft.
-Men igen. Det er ikke til at tage fejl af, når vi så har de store kampe. Så bliver hele Brøndby pyntet op i gule og blå farver, og der er fest i gaden alle vegne. Det er jo fedt at se, at det hele bare sprudler på den måde.
Lokalt ejerskab?
Afslutningsvis blev vi naturligvis nødt til at spørge, hvad Lisbeth Hollensen synes om idéen om et lokalt forankret ejerskab.
–Jeg tror, det giver god mening, at ejerskabet er forankret på Vestegnen. Det, at der så meget identitet forbundet med at holde med Brøndby, giver jo i sig selv ejerskab, slutter Lisbeth Hollensen.
FFB arbejder dagligt på at samle alle med hjerter, der banker for Brøndby IF om at tage fælles ansvar for klubbens fremtid via økonomisk støtte og demokratisk deltagelse.
Læs mere og meld dig ind her på siden – Vi har brug for DIG til at sikre klubbens fremtid.