Medlemsaften i FFB: Sune Blom forklarer fodbold som forretning – og hvordan Brøndby klarer det
August 8, 2024
Medlemsaften i FFB: Sune Blom forklarer fodbold som forretning – og hvordan Brøndby klarer det
Hvordan tjener fodboldklubber penge, og hvorfor er det så svært at lave overskud? Hvilken rolle spiller mesterskaber, kampdagsindtægter, sponsorater, spillersalg og europæisk fodbold? Hvordan kan der prioriteres mellem talentudvikling og indkøb af stjerner, der kan sparke resultaterne hjem?
Alt det og meget mere kan du blive klogere på den 20. august kl.19.00 i Hytten, hvor FFB inviterer til medlemsarrangement om “fodbold som forretning”.
Mangeårig Brøndbyfan, aktiv i fan-miljøet, medlem af Brøndbys bestyrelse fra 2014-2022 og i dag redaktør på Mediano Business, Sune Blom, fører os gennem fodboldklubbernes grundlæggende forretning.
Efter Sune Bloms gennemgang lægger vi op til debat om de muligheder og udfordringer, der er for at skabe en økonomisk bæredygtig forretning i Brøndby, hvor langt Brøndby er efter FC-klubberne og hvor mange penge, vi egentlig kan tåle at tabe.
Vi forventer at slutte senest kl. 21.00.
Tilmelding er nødvendig – meld dig til på [email protected].
Vi glæder os til at se dig.
- Anja, Thorbjørn, Torben, Søren, Martin og Jesper