Ny æresnål til vores seje medlemmer: Bær den tæt på hjertet
May 13, 2025

Med den nye stilfulde medlemsgave kan du vise, at du tager ansvar for Brøndbys fremtid. Den flotte specialfremstillede nål med FFBs logo og navnetræk i guld på mørkeblå baggrund, er inspireret af kommunens originale våbenskjold, og går perfekt både til Brøndbyuniformen og det civile outfit.
Vi er er overmådigt stolte og glade for de medlemmer, vi har, og som er blevet, selvom vi savner opbakning fra resten af vores medfans. Det kræver stor styrke at stå fast på klubbens værdier og vise at der en anden retning, end den, vi er på vej ad.
Derfor har vi fået fremstillet en æresnål, så vores medlemmer med stolthed kan vise, at Brøndbyfans er mere end blot tilskuere og kunder i butikken.
Brøndbys største styrke og mest værdifulde aktiv har alle dage været fællesskabet. Nu er det på høje tid at fællesskabet tager et samlet ansvar, så vi kan sikre en sund og veldrevet klub til de kommende generationer.
FFB er de eneste der har en langsigtet plan for Brøndby IF.
Vi beder indtrængende alle med hjerter, der banker for Brøndby IF, om at bakke op om projektet og melde sig ind. Det billigste abonnement koster 50 kronerog giver, foruden medlemsgaver, fri adgang til alle vores spændende foredrag og medlemsaftener.
Vores passion for klubben er ikke en forhindring for hverken kommerciel og sportslig succes eller innovation. Det er en forudsætning.
Søren Grøn Feddersen har skabt den flotte nål, og FFB’s logo er designet af Frede(…). Den udleveres til medlemmer i vores bod ved Hytten til hjemmekampe.
Læs meget mere om FFB her på siden og find et medlemsskab der passer til din økonomi.