Per Nielsens bedste med- og modspillere. Og alle de andre… 

December 1, 2024

Folket har talt, og en vinder er fundet.  

Bag første låge i årets adventskalender, finder du de bedste holdkammerater, hårdeste modstandere og en række andre ærefulde omtaler, fra klubikonet Per Nielsens tid som Brøndbyspiller gennem to årtier. 

Spørgelysten var stor, og Per Nielsen delte gavmildt ud af godteposen til FFB’s medlemsaften i Nykredits lokaler på Roskildevej i sidste uge.  Ikke mindst, når det handlede om Brøndbyanførerens mange nævneværdige modstandere og medspillere gennem alle årene i trofast tjeneste for klubben. 

Vi kaster os straks over en af de helt store mundfulde, fra en af de første kampe for Brøndbys bedste seniorhold.  

Duellen mod en kløgtig og aggressiv tankcenterforward, med 150 mål i 400 engelske kampe i bagagen, fik afgørende betydning for Per Nielsens videre karriere. 

Afgørende duel 

-Den første kamp, der rigtig kom til at betyde noget for mig, var en træningskamp mod Blackburn på Brøndby stadion. De havde jo et meget stærkt hold dengang.  

Jeg kom ind i pausen, og hvis jeg selv skal sige det, så pakkede jeg ham her, Chris Sutton fuldstændig ind. Der tror jeg vores gode træner på det tidspunkt, Ebbe Skovdahl, tænkte, det kan godt være, vi kan stole på ham, Per, når Marc Rieper engang bliver solgt. 

-Så selvom det kun var min tredje kamp, kom den til at betyde rigtig meget for mig. Det var i sommeren 94, og om vinteren blev Marc solgt til West Ham.  

Og så satsede de altså på ham den lange, som jeg havde håbet på, og som Skovdahl havde set.  

Herfra skulle Per Nielsen komme til at stå over for mange fantastiske angribere i sin lange glorværdige karriere. Når han skal vælge den bedste, falder valget på en duo, som skilte et ellers velsmurt Brøndbyhold godt og grundigt ad ved Champions League-deltagelsen i 1998. 

De hurtige og de døde 

-Jeg bliver tit spurgt, hvem der er den bedste angriber, jeg har spillet over for. Jeg plejer at sige Dwight Yorke og Andy Cole. Altså, som duo. De var umulige at få styr på. De var ekstremt hurtige og bevægelige.  

Jeg ville jo hellere spille over for en som Carsten Jancker.  

-Jeg snakkede med Phil Neville efter kampen. Vi tabte 6-2 hjemme og 5-0 derovre. Efter den kamp derovre, kom han hen til mig bagefter, og sagde,- i spillede sgu meget godt, vi var bare sindssygt gode.  

Og det synes jeg jo sådan set også. 

Vi vender tilbage til forkærligheden for Jancker-typerne og springer videre til de bedste medspillere, som salen spurgte ind til efter ovenstående svar. Her var der igen tale om et tæt parløb. 

Duetten fra Hvidovre 

-Jeg har jo heldigvis spillet sammen med rigtig mange dygtige spillere. Jeg plejer at sige, at Kahlenberg og Kasper Lorentzen er de to spillere, jeg har spillet sammen med, med den suverænt bedste teknik. På det felt, er der ikke nogen, der når dem til sokkeholderne. 

Agger var en anden type. Det er jo svært ikke også at nævne ham, det siger sig selv.  

Men det er alt for svært. Jeg skulle sætte mit bedste Brøndbyhold for nogle år siden og måtte jo kun nævne 11. Det var nærmest umuligt. Jeg brugte virkelig lang tid på det. 

Af hensyn til de ansatte i Nykredit som skulle møde på arbejde næste morgen, måtte FFB’s medlemmer nøjes med at få bekræftet, at Per Nielsen naturligvis selv indtager en sikker plads på hans bedste Brøndbyhold gennem tiderne.  

Kig væk 

Det næste spørgsmål fik foredraget til at tage en lidt ubehagelig drejning. Sarte sjæle kan med fordel lukke øjnene og scrolle en smule ned i teksten 

-Øh. Den bedste angriber, jeg har mødt i Superligaen, spillede faktisk i fck. Og, nej, det er ikke ham mange af jer måske tænker på. Det er faktisk Marcus Albek. Han var en fantastisk angriber. Nu skal man jo normalt ikke rose de der fck’ere, men han var sgu en rigtig god fyr, og bare en virkelig, virkelig, dygtig, og fair, fodboldspiller. 

Vi skynder os videre over i den mere muntre afdeling. Blandt mange gode kandidater, er der én sikker vinder, når Per Nielsen skal udpege omklædningsrummets største spasmager. 

Hurtigkneppere under dynen 

Uha, det må være Elanga. Allan O., Peter Foldgast og Jonas Kamper kunne også godt lave en masse sjov i omklædningsrummet, men Elanga havde jo bare det der med, at han altid kom for sent, og havde de vildeste undskyldninger. 

Jeg ved ikke om i har hørt den historie, men jeg tog engang ind for at hente ham. Han havde ikke været der i tre  dage.  

Så siger Emil Bakkendorf til mig og Thomas. 

‘Kan i ikke lige tage hjem til ham?’  

Han boede ude i Brøndby Strand. Det var hans kone der åbnede.  

‘Vi skal bare lige ind og besøge Josef’ 

‘Han ligger i sengen. Han er syg og har ondt i halsen og…’ 

‘Vi går lige ind til ham alligevel’ 

Og så vadede vi bare ind. Og ganske rigtigt, lå han han inde i sengen, med dynen trukket helt op over næsen. 

Men dynen var ikke lang nok, så jeg kunne jo se han havde sko på – laksko!  

Jeg hev dynen af ham, og så ligger han bare i det fineste jakke jakkesæt, med slips på og alt muligt. Han var på vej til Sverige, hvor han skulle til bryllup, eller et eller andet. 

Salige minder 

Nu, hvor vi er i det lune hjørne, så lad os da bare skrue endnu mere op for den gode julestemning. På en magisk aften i Liverpool i 1995 stiftede Per Nielsen bekendtskab med en formidabel modstander. 

-Jeg synes jo, jeg var en stor forsvarsspiller. I hvert fald i Danmark. Men altså i forhold til de her spillere? Det rystede mig virkelig.  

Det var bare fysik, og der var ikke et gram fedt på dem. De var altså bare store. Og specielt, når de så satte ham her Stan Collymore ind, hvis det er nogen, der kan huske ham. Det var voldsomt! 

-Det var en fantastisk oplevelse. Bagefter stod alle Liverpool-fansene jo og klappede os af banen. Det er stadig den kamp, jeg vil fremhæve som den største. Ikke kun på grund af resultatet, men lige så meget, oplevelsen af at spille på Anfield og den modtagelse vi fik. 

Gyldne tider 

Som tidligere nævnt havde Per Nielsen en stor forkærlighed for de store fysiske angribere, mens det var lige omvendt med de små hurtige. Det blev illustreret med en kort gennemgang af angribere fra Superligaens guldalder..  

-Jeg havde det jo sådan, at jeg bedst kunne lide at spille over for dem, der ikke løb så meget. De der små hurtige, var ikke lige min kop te. Jeg kunne bedre lide at tage nogle slagsmål inde i feltet. Det var meget bedre, med en, der gad slås lidt og bruge sine albuer. 

-Der var mange gode angribere Superligaen i den tid. Viborg havde to dygtige i Søren Frederiksen og Steffen Højer. Jeg kunne klart bedre håndtere Søren Frederiksen end jeg kunne håndtere en som Steffen Højer. 

Silkeborg havde Peter Lassen og Henrik Tømrer. Dem kunne jeg begge to godt lide at slås med. Og så havde Esbjerg ham Frederik Berglund. Han var lidt irriterende. 

-Han var et røvhul, lød det lidt mere bramfrit fra salen. 

Engang på parkeringspladsen 

Vi slutter med en helt speciel forsvarsmakker og et brasiliansk/norsk kultursammenstød. 

-Vragel da Silva var en virkelig en god fyr. Jeg havde det rigtig, rigtig, godt med ham.  

En, der til gengæld, ikke havde det så godt med ham, det var, Åge Hareide. De to var ikke ligefrem på bølgelængde. En dag stod Vragel pludselig ude på parkeringspladsen, med alle sine ting i en sort skraldesæk.  

‘Hvad fanden sker der’, siger jeg så til ham. ‘Jamen, chefen siger jeg skal gå’.  

Så var han bare gået.  

-Men han var jo en spektakulær spiller. Både på godt og ondt.  

Der var jo den der kamp mod Viborg. Jeg tror vi taber 5-2, men Vragel scorer på et helt vanvittigt hovedstød fra 15 meter. Det var hårdere end nogen af os andre, vi sparker. Men han koster så også lige to-tre mål i den anden ende. 

En spiller Per Nielsen havde et unikt godt forhold til var Dan Anton Johansen.  

Men det er en anden historie.  

Meld dig ind 

Du kan være med til at bestemme, hvad næste låge skal indeholde ved at gå ind og kommentere i felterne under opslagene om Per Nielsen-foredraget på vores sociale medier. Så pakker vi det hele pænt ind til næste søndag i advent. 

Næste medlemsaften finder sted i Hytten 28. januar. Her kommer journalist og forfatter Tony Ernst forbi og holder foredrag om erfaringerne fra Sverige med faneje og kampen for bevarelsen af 51% -reglen.  

Han er tidligere formand for Malmø FF Support og Svensk Fotbollsupporterunion(SFSU). 

Kom med til dette foredrag, og alle de andre fede medlemsaftener, vi er i gang med at planlægge, for helt ned til 50 kroner om måneden i medlemskontingent. 

Vi arbejder dagligt på at samle alle med hjerter, der banker for Brøndby IF om at tage fælles ansvar for klubbens fremtid via økonomisk støtte og demokratisk deltagelse.  

Læs mere og meld dig ind på her på siden – Vi har brug for DIG til at sikre Brøndbys fremtid.